Menu

Nyt Google værktøj: AdWords Campaign Experiments!

Google lancerer ofte nye værktøjer. Ligesom de ofte udvikler på dem de allerede har leveret. Værktøjer som mange af os dagligt benytter. Ofte fungere disse opdateringer, eller nye værktøjer upåklageligt. Undertegnede har dog oplevet lanceringer, relanceringer og opdateringer som ikke har fungeret uden problemer og jeg har fået mange grå hår og overarbejdstimer på baggrund af opdateringer på i forvejen velfungerende værktøjer. Det vil jeg ikke gå dybere ind i, i dette indlæg.

Tilgengæld vil jeg dele min begejstring! I mandags, i sidste uge, kunne jeg læse på Inside Adwords, som er Google’s egen blog, at Google nu lancerer Beta versionen af et nyt værktøj, i Danmark, som har været testet i USA, siden starten af August måned, nemlig AdWords Campaign Experiments.

Som led i vores daglige opgaver for kunder, har vi ofte opgaver på Adwords, hvor vi skal beslutte, på vores kunders vegne, om vi skal byde mere, eller mindre for søgeord i en bestemt kampagne, tilføje eller fjerne en gruppe ord i en bestemt annoncegruppe, byde mindre for en bestemt gruppe af ord, som konvertere godt, eller andre lignende senarier. Det er netop denne type situationer som dette værktøj skal hjælpe med at gøre lettere.

Sådan virker Adwords Campaign Experiments:

Måden AdWords Campaign Experiments, eller ACE, som det også kaldes, hjælper os er igennem eksperimenter. Et eksperiment, kort fortalt, kan split teste ændringer vi laver i vores kampagner. Når vi foretager ændringer i vores kampagne, vælger vi om de indgår i det eksperimentet vi har opsat. Løbende kan vi så, gennem rapporter, følge med i om vores ændringer har positiv, eller negativ indvirkning på vores kampagne.

ACE kan stille et midlertidigt eksperiment op, hvor ændringer på kampagne niveau testes:

  • I kampagne indstillinger, under avancerede, vælges eksperiment.
  • Eksperimentet navngives.
  • Fordelingen mellem eksperiment og eksisterende kampagne, i procent vælges.
  • Et tidsforløb for eksperimentet vælges.

Så nemt er det. Herfra er det blot at vælge, på annoncegruppeplan, hvilke ændringer der skal indgå i eksperimentet.

Personligt kan jeg ikke vente med at få flere AdWords Campaign Experiments, i gang. Så håber jeg bare at aftnerne ikke bliver for lange, nu der ikke rigtigt er flere brune hår tilbage at give af:)

Tilføj kommentar