Lokal markedsføring med Google Maps
Nå ud til dine kunder i lokalområdet, og lad dem finde vej til dig med det samme.
Flere og flere brugere foretager lokale søgninger, når de skal på indkøb af produkter og serviceydelser, eller hvis de blot ønsker at bruge og dermed støtte en virksomhed fra nærområdet.
For mange er det vigtigt at støtte lokalmiljøet ved netop at benytte lokale virksomheder. Dette har ikke ændret sig, men telefonbøgerne er ikke hvad de har været, og brugerne leder i stigende grad på nettet. En udvikling, der med stor sandsynlighed kun går en vej. Derfor er det vigtigt at imødekomme den tilstedeværende efterspørgsel på lokal forretning, der hvor den befinder sig i dag.
Når en bruger finder dig på Google Maps, kan du præsentere ham for en lang række vigtige oplysninger, som der ikke er plads til i f.eks. en Google AdWords annonce.
Din virksomheds adresse, kontaktdata og webadresse vises på et let læseligt kort, din webadresse virker som direkte link til din hjemmeside, og med kun et enkelt klik kommer den potentielle kunde direkte videre til dit websted.
Din fulde virksomhedsprofil indeholder alt fra firmanavn, adresse, telefonnummer, hjemmeside og mail adresse. Du kan tilmelde dig under en specifik branche og informere de potentielle kunder om dine åbningstider, samt hvilke betalingsmidler, de kan betale med hos dig.
Derudover kan du, med over 200 tegn, beskrive og ”sælge” din virksomhed og uploade billeder og videoer af din facade, produkter eller andre salgsfremmende ting på din profil. Der er indbygget ruteplanlægning i din annonce på Google Maps, så når en interesseret kunde har fundet dig, kan denne nemt guides direkte til din ”hoveddør”.
Alt sammen ting, der giver en potentiel kunde fra dit lokalområde lyst til at vælge netop dig som leverandør. Ting der får ham til at tage en beslutning lige nu, mens han har behovet. Kort sagt, den gode gamle lokaltelefonbog i et nyt, forbedret og mere effektivt format!
Som alle andre markedspladser med stor effekt og høj ”value for money”, er Google Maps annoncer i stigende grad præget af konkurrence. AW Media sikrer derfor, at din lokale Google Maps annonce bliver produceret, vedligeholdt og serviceret af professionelle tekstforfattere med akademisk uddannelse indenfor kommunikation og med speciale i online markedsføring.
Google Maps er ufatteligt billigt, set i forhold til de gammeldags telefonbøger, det er i rivende udvikling og giver flere og flere muligheder, som vi holder øje med for dig.
Kontakt os hurtigst muligt og bliv lokalt repræsenteret!
Kontakt os nu på: 7070 2870 eller send os en mail: salg@aw-media.dk

